Informationer / FAQ / Frequently asked questions
 
 Translate website

Der er mulighed for at oversætte denne hjemmeside til forskellige sporg via Google translate.
Du skal være opmærksom på at det er en automatisk oversættelse, så der gives ingen garanti for korrekt oversættelse.
Prøv Google translate herunder.

It is possible to translate this website to different Languages via Google translate.
You should be aware that it is an automatic translation, so there is no warranty for correct translation.
Try Google translate below.

 

FAQ / Frequently asked questions

 
Kan beboerne på udrejsecentret frit bevæge sig rundt
Beboerne er ikke frihedsberøvede og kan derfor frit komme og gå på centret. Beboerne vil dog som udgangspunkt være underlagt såkaldt opholdspligt. Det betyder, at de har pligt til at bo og overnatte på centret.
 
Hvad sker der med mine ejendele, og værelse hvis jeg ikke opfylder min opholdspligt.
Hvis du ikke er registreret på centret, og opfylder dig opholdspligt i 3 døgn uden lovlig grund vil dine ejendele blive pakket og opbevaret på depot. Du kan ikke påregne at få dit gamle værelse igen.
 
Må jeg medbringe TV og computer
Du må gerne medbringe dit eget TV, du skal være opmærksom på at der er et meget begrænset antal af TV kanaler.
Der er gratis wifi på hele centret, også på værelser.
 
 
Må jeg holde husdyr på centret
Du må ikke holde husdyr på centeret. Du må ikke fodre katte, fugle og andre dyr, som er på centerets område.

 
Må jeg ryge på mit eget værelse
Du må ryge på dit eget værelse, men da i de fleste tilfælde bor 2 samme værelse skal du selvfølgelig tage hensyn til den beboer du deler værelse med.
Du må ikke ryge på indendørs fællesarealer.
Du må ryge udendørs.
 
 
Må jeg fotografere og optage videofilm i centret.
Det må du. Du må ikke filme eller tage billeder af beboere og personale, med mindre de selv ønsker dette.
 
 
Er der mulighed for at jeg selv kan lave min mad
Der er ikke mulighed for at du selv kan lave varm mad. Der findes dog et køleskab i fællesrummet i de enkelte beboelsesbygninger.
 
 
Bor der flere beboere på samme værelse
På langt de fleste af værelserne bor i op til 4 beboere på samme værelse.
Det er kun beboere på tålt ophold i Danmark, beboere der er visiteret til omsorgsafdeling, og kvindelige beboere der bliver tildelt eneværelse.

 
Hvem gør rent på værelse, toilet, bad, og fælleslokaler i beboelsesbygning.
Beboeren skal selv gøre rent på sit værelse, alle fælleslokaler skal beboerne der bor i bygningen i fællesskab selv gøre rent.
 
 
Har personalet adgang til mit værelse.
Personalet skal have uhindret adgang til dit værelse i forbindelse med den almindelige drift af centeret, herunder udførsel af vedligeholdelse af bygningerne og varetagelse af beboernes velfærd.
 
 
Er der mulighed for at min famile, bekendte, og venner kan besøge mig på centret.
Du er meget velkommen til at få besøg.
Der er nogle ganske få regler der skal overholdes i forbindelse med med besøg.
Dine gæster skal overholde husordenen og må ikke overnatte på centeret,eller spise i centerets kantine. Der vil blive krævet legimation af dine gæster ved adgangskontrollen.
 
 
Hvor er nærmeste station og busforbindelse
Nærmeste station er i Bording, afstanden fra Udrejsecenter Kærshovedgård er 7 km.
 
 
Er der kiosk, eller anden form for indkøbsmulighed på centret.
Nej, nærmeste mulighed for at foretage indkøb er i Bording
 
 
Er der busforbindelse, eller anden form for offentlig transport til og fra centret.
Nej der er ingen former for bus forbindelser, eller offentlig transport. Nærmeste station er i Bording.
 
 
Kører Udrejsecentret beboere til og fra toget i Bording.
Vi transporterer kun beboere til og fra toget i Bording hvis deres rejse har et formål der relaterer til sundhed, eller fremmøde for offentlig myndighed hvor der er givet tilladelse fra Udlændingestyrelsen.
Skal beboere til Bording for at foretage indkøb eller lignende må de selv sørge for transport.
 
 
Betaler Udrejsecentret, og sørger for billetter til beboerne.
Vi betaler og sørger for billetter hvis beboerens rejse har et formål der relaterer til sundhed, eller fremmøde for offentlig myndighed hvor der er givet tilladelse fra Udlændingestyrelsen
Ved alle andre formål som at besøge familie mm., skal beboere selv sørge for, og betale for billetter.

 
Hvilke tidspunkter kan beboere hente, og få udleveret effekter fra Depotet.
Beboere får besked om at deres effekter er tilgået, de kan hente de ejendele de må få udleveret i Depotets åbningstid. Se åbningstider på forsiden.

 
Må beboerne deltage i kirkelige handlinger udenfor centret.
Det må de gerne, de skal selv sørge for transport, enten gå, cykle eller blive afhentet.
 
 
Hvor kan jeg se om der er post eller pakker til mig
Ved servicecentret er der en inforskærm hvor du kan se om der er post, pakker og eventuelle beskeder til dig.
 
 
Hvor skal jeg henvende mig hvis jeg ansøger om overnatning udenfor centret
Du skal henvende dig i servicecentret i åbningstiden, der kan du få en ansøgningsblanket som du skal udfylde. Personalet vil sende din ansøgning til Udlændingestyrelsen. Husk at du skal sende din ansøgning senest 5 dage før du ansøger om overnatning udenfor centret.
 
Se mere om
Oversigtsplan over center.
Klik på foto for at forstørre.
 
Overnatning udenfor center

Ansøgning om overnatning udenfor
Udrejsecenter Kærshovedgård.
Download ansøgningsskema her

 
Udrejsecenter Kærshovedgård | Kærshovedgård 17, 7430 Ikast  | Tlf.: 72556100